Guide til valg af prævention

0
211

Glad for sex? Men knap så glad for kønssygdomme? Eller måske er det lige tidligeligt nok at tænke på børn?

Tjek vores præventionsguide ud lige her og få en super overskuelig oversigt over de forskellige typer af prævention, deres fordele, ulemper og prisleje.

9 typer af prævention

prævention guide
Guide til de 9 typer prævention

Herunder finder du en oversigt over nogle af de forskellige typer af prævention, der findes på markedet.

I bunden af indlægget, har vi desuden lavet en samlet oversigt over de forskellige typer af prævention, så du selv kan sammenligne dem på sikkerhed, pris og dosering.

På den måde får du lettest et overblik over de forskellige typer af prævention og hvilken type, der passer bedst til dig og din situation.

Prævention: Kombination

P-piller

For at sikre optimal virkning skal p-piller tages dagligt 21 dage i træk (pille-periode) og herefter holdes 7 dages pause (pille-fri-periode).

P-piller sikrer også imod graviditet i den pille-fri-periode.

Går der mere end 36 timer imellem, at du får taget dine p-piller i pille-perioden, bør du bruge anden præventionsform ifm. sex for at være beskyttet imod graviditet,  f.eks. kondom.

– VirkningP-piller indeholder to virkningshormoner: Østrogen og gestagen.

Hormonerne forhindrer ægløsningsprocessen og gør samtidig slimhinderne mindre modtagelige overfor et befrugtet æg. Slutteligt bliver slimet i livmorhalsen også mindre gennemtrængeligt for sædceller.

P-pillerne skal påbegyndes på første dag for menstruation, herefter er du beskyttet.

– Sikkerhed mod graviditet
Ca. 98 %

– FordeleLette at anvende og giver mulighed for at skabe en regelmæssig menstruationscyklus.
Giver mindre blødninger og i mange tilfælde også færre menstruationssmerter.

– UlemperBeskytter ikke imod kønssygdomme
Øger risikoen for blodprop. Her er det især vigtigt at være opmærksom på de nye typer (3. & 4. generations) i forhold til de gamle (2. generations), da de nye typer øger risikoen betydeligt mere.
Må ikke anvendes, hvis du lider af migræne. P-piller kan desuden også forværre fremkomsten af hovedpine generelt
Ved opkast eller diarre bør der suppleres med en anden form for prævention

– PrislejeCa. 50 – 250 kr. for en pakke med P-piller til 3 måneder


P-plaster

P-plasteret er et hormonplaster. Plasteret påsættes i løbet af de første 24 timer af menstruationen og beskytter herefter imod graviditet.

Et plaster virker i en uge af gangen og i de første tre uger af cyklus skal plasteret skiftes en gang ugenligt (samme ugedag, hver gang). Herefter holdes der en uges pause, ligesom med P-piller.

Bruges P-plasteret rigtigt, beskytter det ligeså godt imod graviditet som P-piller.

– Virkning
P-plaster indeholder hormonerne norelgestromin og ethinylestradiol og afgiver langsomt disse via huden og over i blodbanerne.

Hormonerne stopper ægløsning og påvirker på samme tid livmoderslimhinden således at den bliver mindre gennemtrængelig for sædceller.

P-plasteret skal placeres på ren og tør hud uden hår. Samtidig er det vigtigt, at det ikke sidder et sted hvor det bliver påvirket af stramt tøj. Hvis P-plasteret er placeret korrekt, mindskes virkningen ikke ved normale aktivitet som f.eks. sport, bad, sauna osv.

– Sikkerhed mod graviditet
Ca. 98 % ved korrekt anvendelse og virker også i den “plasterfrie-periode”

– Fordele
Lave doser af hormon
Holder i 7 dage af gangen
Virkningen påvirkes ikke af diarre eller opkastning

– Ulemper
Bedst egnet til kvinder under 35 år
Kan medfører udeblivelse af blødning
Dækker ikke hvis ikke man er meget nøje med korrekt udskiftning og påsættelse

– Prisleje
Ca. 100 kr for en pakke med 3 P-plastre


P-ring

En p-ring indeholder de samme hormoner som p-piller, østrogen og gestagen, dog i en lavere dosis. Du skal selv sætte din p-ring op i skeden, hvor den skal sidde i 21 dage.

P-ringen er fremstillet i blødt bøjeligt plastik.

– VirkningDa p-ringen sidder i skeden, virker hormonerne lokalt. Men derudover er virkningen den samme som ved brug af p-piller: Forhindrer ægløsning samt gør slimet i livmorslimhinden mindre gennemtrængeligt for sædceller.

P-ringen skal sættes op på første dag af menstruation og herefter er du beskyttet.

– Sikkerhed mod graviditetMere end 99 %

– Fordele
Skal kun udskiftes 1 gang om måneden
Lavt hormonindhold
P-ringen modvirker både cyster og kræft i æggestokkene
Øger samtidig modstandsdygtigheden overfor underlivsbetændelse
Sikkerheden påvirkes ikke af opkast eller diarre

– Ulemper
Enkelte kvinder vil opleve at blødningen udebliver helt (det kan dog for nogen også opleves som en fordel)
Forbigående bivirkninger indebærer bl.a.: Kvalme, uren hud, humørsvingninger, vægtøgning samt hovedpine
Øger risikoen for blodpropper

– Prisleje
Ca. 300 kr. for en pakke med 3 p-ringe. Prisen pr. måned ligger derfor ca. på 100 kr.



Prævention: Gestagen

Minipiller

Minipiller minder en anelse om p-piller, dog indeholder minipiller kun virkningshormonet gestagen.

For at opnå beskyttelse med minipiller skal de tages på samme tidspunkt hver dag.

Hvis du glemmer at tage en minipille i mere end 3 timer, skal du anvende en anden form for prævention de næste 7 dage for at sikre dig imod graviditet.

– Virkning
Ligesom ved p-piller påvirkes livmorslimhinden sådan, at den er mindre modtagelig overfor et befrugtet æg. Minipiller virker desuden også ved, at de får livmorslimhinden til at danne en slimprop, som gør det svært for sædcellerne at trænge op i selve livmoderen.

Minipillerne skal påbegyndes på første menstruationsdag, herefter er du beskyttet.

– Sikkerhed mod graviditet
Ca. 98 %

– Fordele
Stor sikkerhed
Risikoen for venøse blodpropper øges ikke, som den eller gør ved p-piller
Kan bruges selvom du har migræne (i modsætning til p-piller)

– Ulemper
Skal tages på samme tidspunkt hver dag, ellers beskytter de ikke de følgende 7 dage
Uregelmæssig menstruationscyklus
Nogle oplever pletblødninger de første 2-3 måneder
Enkelte kvinder føler sig lettere deprimerede ved brugen af minipiller
Ved opkast eller diarre bør der suppleres med en anden form for prævention

– Prisleje
Ca. 200 kr. for en pakke med minipiller til 3 måneder


P-stav

En P-stav er en lille plastik stav ca. på størrelse med en tændstik. Da P-staven skal indsættes i armen, er det nødvendigt at skulle forbi enten læge, sygeplejerske eller jordemoder.

Under indsættelse er det normalt at blive lokalbedøvet og herefter indsættes P-staven under huden på indersiden af den ene overarm.

Såfremt at P-staven indsættes mellem 1. og 5. menstruationsdag, vil den virke allerede i første periode af cyklus. En P-stav indeholder hormon nok til at virke i ca. 3 år.

– Virkning
P-staven indeholder, ligesom minipiller, kun ét virkningsstof: Gestagen. En P-stav frigiver gestagen direkte ud i blodbanen og indeholder nok hormon til at blokere for den normale cyklus, således at ægløsning helt ophører.

I tillæg hertil har en P-stav også følgende virkninger: Livmoderslimet ændrer sig således, at det bliver sværere for sædceller at trænge igennem. Samtidig bliver slimhinden også umodtagelig overfor et befrugtet æg.

– Sikkerhed mod graviditet
Mere end 99 %. Det siges, at det kun er kvinder der enten er gravide allerede inden indsættelse eller kvinder der er meget overvægtige, som har rapporteret graviditet ved brug af P-stav.

– FordeleMeget høj sikkerhed ved beskyttelse imod graviditet
Skal kun udskiftes 1 gang hvert 3. år
Lav dosis af hormon og dermed lavere risiko for bivirkninger
Sikkerheden påvirkes ikke af opkast eller diarre

– Ulemper
Kan give et lille ar, når P-staven skal fjernes
Uregelmæssige blødninger og hos nogle udebliver blødningerne helt
Forbigående bivirkninger: Uren hud, humørsvingninger og uregelmæssige menstruationssmerter

– PrislejeCa. 1.000 kr. for en stav som holder i 3 år.


Hormonspiral

Der findes to typer af Hormonspiraler: En til kvinder der har født og en til kvinder, der ikke har født.

Hormonspiralen, til kvinder der har født, virker både blødningsreducerende og som prævention. Den har en levetid på ca. 5 år.

Hormonspiralen, til kvinder der ikke har født, virker udelukkende som prævention. Denne er en smule mindre end ovenstående og har “kun” en levetid på ca. 3 år.

– Virkning
Begge typer af Hormonspiral indeholder kun virkningsstoffet gestagen. Ved brug af Hormonspiral bliver der konstant udskilt en lille smule hormon, hvilket medfører at livmoderslimhinden bliver mindre modtagelig over for befrugtede æg og samtidig bliver slimhinden også mindre gennemtrængelig for sædceller.

Flere kvinder oplever, at deres blødninger mindskes og blive kortere ved brug af Hormonspiral. Dog er det meget almindeligt at cyklus er uregelmæssig de første 6-12 måneder efter at spiralen er blevet sat op.

Hormonspiralen opsættes i livmoderen enten af egen læge eller af gynækolog og nogle kvinder oplever, at det kan give en kort men ret ubehagelig smerte. Efter opsættelse bør smerterne aftage. Nogle kvinder oplever pletblødninger kort efter at have fået opsat en Hormonspiral.

Hormonspiralen opsættes normalt i løbet af de første 12 dage efter menstruationens påbegyndelse. Herefter bør man vente nogle dage inden samleje – følg her din læges anvisninger!

– Sikkerhed mod graviditet
Mere end 99 %

– Fordele
Blødningsreducerende
Stor sikkerhed
Skal kun udskiftes hvert 3./5. år alt efter type
Lavt hormonindhold
Mindsker risikoen for underlivsbetændelse
Ingen alvorlige bivirkninger

– UlemperHos nogle udebliver blødningerne helt
Giver ofte uregelmæssige blødninger de første 6-12 måneder efter opsætning
Kan give ryg- og underlivssmerter
Forbigående bivirkninger: Brystspændinger, humørsvingninger, uren hud og hovedpine

– Prisleje
Ca. 1300 kr. for en hormonspiral uanset typen



Prævention: Barriere

Kondom

Kondom beskytter både imod graviditet og imod kønssygdomme. Til gengæld kræver det lidt mere arbejde end ved brug af f.eks. p-piller ift. sex, da kondom skal anvendes hver gang inden sex for at beskytte.

Kondomer er oftets fremstillet i latex eller polyuretan og kommer typisk i en pakning sammen med lidt glidecreme.

Kondomer kan fås i mange forskellige størrelser, så det er muligt at finde en størrelse, der matcher mandens penis.

– Virkning
For at kondomet beskytter, skal det rulles nedover mandens penis inden sex påbegyndes. Kondomer virker ved at sæden samles og bliver i kondomet ved udløsning.

– Sikkerhed mod graviditet
83-97 %

– Fordele
Beskytter som den eneste form for prævention imod både graviditet og kønssygdomme.
Kræver ikke recept

– Ulemper
Relativt lav sikkerhed sammenlignet med andre præventionsformer.
Mange glemmer at anvende kondom eller synes, at det er “pinligt” eller “upraktisk”
Nogle mænd oplever nedsat følsomhed i penis ved brug af kondom (det kan til gengæld være en fordel, hvis han har en tendens til at komme tidligt)

– Prisleje
Fra 2 kr. pr. kondom alt efter hvilket mærke og hvor mange du vælger at købe.

Mangler du kondomer? Køb dem lige her!


Pessar

Der findes forskellige typer af pessarer og de kan varierer lidt ift. materialetykkelse og anvendelse. Her kommer dog nogle generelle retningslinjer for brugen af Pessar.

Uanset type er Pessar fremstillet i medicinsk silikone og bør altid anvendes sammen med pessarcreme.

Du kan selv opsætte og fjerne pessaret. Pessaret kan opsættes to timer før samleje og må tidligst fjernes igen 6-8 timer efter samleje.

– Virkning
Ved korrekt placeret pessar, lukker det af for livmoderhulen, således at sædcellerne ikke kan trænge ind og befrugte ægget.

Pessaret kan ikke mærkes under samleje. Som beskrevet ovenfor må kvindes ca. 6-8 timer efter samleje fjerne Pessaret igen, hvorefter det vaskes og lægges tilbage i den medfølgende æske. Pessaret er anvendeligt i op til to år, hvis det anvendes og behandles korrekt.

Da Pessaret ikke indeholder nogen hormoner, påvirker det heller ikke kvindens hormonelle balance eller cyklus.

– Sikkerhed mod graviditet
96-98 %

– Fordele
Ingen hormonelle forstyrrelser
Relvativt høj sikkerhed
Skal kun “ombyttes” hvert 2. år

– Ulemper
Beskytter ikke imod seksuelt overførte sygdomme
Skal sættes op hver gang inden samleje
Pessarcremen kan give svie i underlivet
Kræver undersøgelse og opmåling ved egen læge for anskaffelse af Pesar

– Prisleje
Ca. 550 kr. for Pesar og ca. 100 kr. for 60 g Pessarcreme



Prævention: Kemisk

Kobberspiral

Kobberspiralen er formet ligesom en hormonspiral, men i stedet for at have en “beholder” med hormoner, er der viklet en tynd kobbertråd omkring spiralen.

I modsætning til Hormonspiraler virker Kobberspiraler altså ved at frigive små mængder kobber.

Kobberspiraler kommer kun i én størrelse og har en “levetid” på 5-8 år.

– Virkning
Ved frivgivelse af kobber i livmoderen påvirkes livmoderslimhinden således, at den bliver mindre gennemtrængelig for sædseller og samtidig bliver den mindre modtagelig overfor befrugtede æg.

Ved brug af Kobberspiral oplever mange kvinder, at deres menstruation bliver kraftigere og varer længere.

Ligesom med Hormonspiralen opsættes Kobberspiralen i livmoderen enten af egen læge eller af gynækolog og nogle kvinder oplever, at det kan give en kort men ret ubehagelig smerte. Efter opsættelse bør smerterne aftage. Nogle kvinder oplever pletblødninger efter at have fået opsat en kobberspiral.

– Sikkerhed mod graviditet
Ca. 98 %

– Fordele
Meget prisvenlig
Høj sikkerhed
Lang virkningstid
Virkningen påvirkes ikke af hverken diarre eller opkastning

– UlemperØget blødning og menstruationssmerter
Nogle oplever smerter også uden for menstruation
Underlivsinfektioner får lettere ved at sprede sig til hhv. æggeledere og og livmoder
Egner sig bedst til kvinder der har født

– Prisleje
Ca. 250 – 400 kr.



Prævention – samlet oversigt

Herunder er de forskellige former for præventionsamlet i en simpel oversigt for at skabe et lidt bedre overblik. Præventionstyperne står i alfabetisk orden.

Hvilken type prævention bør du vælge?

For det første er det vigtigt at understrege, at vi ikke har inddraget alle præventionsformer i dette indlæg. Vi har dog sørget for at inddrage de mest hyppigt anvendte typer af prævention.

Samtidig har det ikke været mulig for os at inkludere alle fordele og ulemper, derfor opfordrer vi kraftigt til, at du opsøger din egen læge og spørg til råds inden du vælger præventionsform 🙂 I langt de fleste tilfælde, er det jo også din læge, der skal være med til at godkende og udskrive en recept før du kan få din prævention.

Du kan desuden også finde meget mere info om de forskellige former for prævention på hhv. sundhed.dk og apotek.dk. De har nemlig været så søde at lave en temaside om prævention, det er også herfra, at vi har fundet information, om de forskellige former for prævention.

Denne guide skal altså kun ses som et forsøg på at samle nogle af alle de forskellige informationer om de forskellige typer af prævention og dermed er dette ikke tiltænkt som læge-rådgivning af nogen art! Opsøg altid din egen læge inden valg/skift af prævention – det er den eneste måde, hvorpå du kan sikre, at du får lige præcis den type af prævention, der passer bedst til dig, din krop og din livssituation.

Denne side er senest opdateret: 6. juni 2016 – dette kan have relevans ift. priser, nye præventionstyper og lignende.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here